Medlemskab og billetter

Nye medlemmer af Teaterkredsen Mariagerfjord skal tilmeldes til foreningens adressebog og årskontingent skal betales med betalingskort ved tilmeldingen eller indbetales til foreningens billetkonto: 9336 - 2073165337.

Et medlemskab er personligt og kan ikke overføres til andre. Det gælder for en teatersæson fra den 1. juli til den 30. juni det følgende år.

Fornyelse af medlemskab sker blot ved at indbetale årskontingent.online fra hjemmesiden eller manuelt til konto: 9336 - 2073165337.

Mangler indbetalingen den 1. juli ved sæsonstart, bliver medlemskabet suspenderet indtil indbetaling og dermed fornyelse har fundet sted.

Tilmeldingen skal kun foretages én gang og skal ske ved brug af knappen på hjemmesiden www.tkmf.dk og så udfylde pop-up skemaet. Tilmeldingen kan undtagelsesvis foregå ved henvendelse telefonisk eller pr. e-mail til foreningens kasserer. Medlemskabet er ikke gyldigt før årskontingentet er modtaget af Teaterkredsen.

Efter tilmeldingen får man automatisk en e-mail med blandt andet adgangskoden til MEDLEMSLOGIN på hjemmesiden www.tkmf.dk, hvor ens profil og adgangskoden (som bør gemmes) kan ændres eller ajourføres.

Ved medlemskabets ophør forbliver tilmeldingsdata i foreningens adressebog med mindre det ophørende medlem fremsætter skriftlig anmodning til kassereren om at blive slettet helt af adressebogen.

Årskontingent p.t. 50 kr. indbetales til billetkonto 9336 – 2073165337. Kontingentet kan hverken helt eller delvist refunderes.

Medlemsrettigheder: Medlemmer må personligt benytte de medlemsrabatter Teaterkredsen tilbyder på sit billetsalg og eventuelle andre salg. Desuden får medlemmer lejlighedsvis tilbudt arrangementer gratis, f.eks. i forbindelse med generalforsamlingen. Den nye sæsonbrochure tilsendes automatisk primo maj.

Mod forevisning af medlemskort kan medlemmer få rabat på billetter til forestillinger i Vesthimmerlands Teaterforening (Aars), på Himmerlands Teater (Hobro) og på Svalegangen (Århus).

Medlemspligter: Medlemmer er forpligtet af vedtægterne (se her).
Medlemskabet skal på forlangende dokumenteres ved forevisning af gyldigt medlemskort eller ved opslag i Teaterkredsens adressebog.

Data i Teaterkredsens adressebog er Teaterkredsens ejendom og må af Teaterkredsen bruges til udsendelse af nyheder og markedsføring af arrangementer mv., der skønnes at have modtagernes interesse.

Teaterkredsen må hverken helt eller delvist overlade adressebogens data til andre eller på anden måde kompromittere data i adressebogen.

Billetkøb foretages normalt online ved at klikke på det pågældende arrangement på hjemmesiden www.tkmf.dk og vælge knappen KØB BILLET ONLINE, eller kontant ved henvendelse på et bibliotek i Himmerland.

Købte billetter refunderes ikke. Hvis der er venteliste til et arrangement kan Teaterkredsen dog være behjælpelig med at videresælge billetter, der ellers ikke vil blive brugt.

Billetpriser: Løssalg 175 kr./Rabat medlem 145 kr./Rabat ung under 25 år 65 kr. Forhøjede eller reducerede priser kan forekomme ved særlige arrangementer.

Anvendelse af en billet med rabat forudsætter at man kan dokumentere henholdsvis sit medlemskab eller sin alder.

Grupper kan få 10 % rabat på løssalgs-billetprisen ved køb af mindst 10 billetter på en gang.

Gavekort til Teaterkredsens billetagentur (Himmerlandsbilletten) kan købes online på hjemmesiden www.tkmf.dk eller på www.himmerlandsbilletten.dk.

Yderligere oplysninger:
Medlemskort, billetter eller gavekort kan tilsendes mod tillæg af et forsendelsesgebyr på 15 kr.

Der er normalt unummererede pladser til Teaterkredsens teaterforestillinger, og dørene åbnes tidligst 15 min før forestillingens begyndelse.

Yderligere information fås ved henvendelse til Teaterkredsen Mariagerfjord via e-mail kontakt@tkmf.dk eller på servicetelefonen 20209865.

  • Advokathuset Helle Larsen
  • Alexanders Blomster
  • Beauté Pacifique
  • Beierholm
  • Benefit
  • byflou
  • Bæchs
  • CarePoint
  • Danske Bank
  • davinci Ristorante
  • DSGruppen
  • Familie Dyrlægerne
  • Fysioterapeut Mogens Samuelsen
  • Hotel Amerika
  • Knauf
  • Kultur Styrelsen
  • Kvist&Jensen
  • Lillegården El
  • LydLab
  • Mariagerfjord
  • Nilfisk Advance
  • Noget
  • Onsild Elteknik
  • Pedersen & Nielsen
  • Punkt1
  • Reiter
  • STARK
  • Statens Kunstfond
  • Weller Transport