Positive toner i Teaterkredsen!

Positive toner i Teaterkredsen! Servering i pausen

"Det har været et arbejdsomt år for bestyrelsen, som til gengæld har glædet sig over, at så megen scenekunst, så forskelligt, så farverigt, så morsomt, men også følelsesmæssigt stærk scenekunst, er fejet hen over scenerne spredt ud i Mariagerfjord Kommune i den nyligt afsluttede sæson 2011-2012" lød det fra formanden, da Teaterkredsen Mariagerfjord for nylig holdt sin årlige ordinære generalforsamling I den 110 år gamle teaterbygning i Hobro. Formanden, Kirsten Hjarnø Mathiassen, aflagde en særdeles positiv beretning, som blev modtaget med stor tilfredshed af godt 20 fremmødte medlemmer:

Ved bestyrelsens indsats er den luknings-dømte Hobro Teaterkreds på bare tre sæsoner - med dengang nogle få årlige teaterforestillinger på Hobro Teater og en forestilling på Gymnasiet - forvandlet til en blomstrende forening med over 100 medlemmer. Og i den nyligt afsluttede sæson har foreningen arrangeret ikke mindre end 24 forestillinger (inkl. 3 workshops). Af de 24 forestillinger er 18 blevet spillet i forsamlingshuse og på alternative spillesteder. I de tre teatersæsoner har Teaterkredsen arrangeret forestillinger på mere end 20 forskellige spillesteder fordelt over hele Mariagerfjord kommune.

Det var formanden for Danmarks Teaterforeninger, Lars Salling, som var dirigent og som senere under et lækkert traktement i Theater Restauranten på underholdende vis fortalte medlemmerne om arbejdet med de 64 teaterforeninger fordelt over hele landet.

Der var nyvalg til bestyrelsen, som har konstitueret sig således: Formand Kirsten Hjarnø Mathiassen, Hobro, næstformand Anne-Marie Busch-Steenberg, Sdr.Onsild, kasserer Mogens Hedegaard, Krogen, og bestyrelsesmedlemmerne Sif Kristensen, Hadsund, og Jytte Frederiksen, Hobro. Dertil kommer suppleanterne Kirsten Selchau, Hobro, og Aase Thorsen, Hvornum.

Skrevet af KHM, 24-09-2012
Kurv
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger
Medlemslogin