Aktuel komedie om vores forhold til kæledyr!

Aktuel komedie om vores forhold til kæledyr!

Hobro Theater lægger torsdag den 6. marts scene til en fortælling om vores forhold til kæledyr. Mere aktuel end forudset. Medierne booster af historier om død giraf, strandede hvaler, og ikke nok med dét, så er der netop udkommet en bog om kæledyr set i et samfundsvidenskabeligt lys.

Teater FÅR302 har ramt hovedet på sømmet med forestillingen ”Trofast”, som er en både gribende og morsom forestilling om vores forhold til vore kæledyr. Dramatikeren Thomas Lagermand Lundme har begået et af sine mest helstøbte arbejder med den kulsorte komedie ”Trofast”, der vækker til eftertanke.

Vi er i venteværelset til et kæledyrskrematorie i den triste situation, at menneskets bedste ven er død og nu skal kremeres. Hvad gør man, mens man venter på at få sin bedste ven udleveret som aske? Har man dyr, fordi man mangler mennesker i sit liv? Mangler nogen at holde af og blive holdt af, der er afhængig af en og adlyder en? Har vi i vores samfund fået det vanskeligt med at skelne mellem mennesker og kæledyr, lader vi dem optræde på lige fod med mennesker? Hvordan takler vi døden og ikke mindst liv i vores hverdag? Hvordan ser det mon ud for den anden part, i dyrenes verden?

Teateraftenen kan kombineres med en teaterbuffet i Theater Restauranten før forestillingen. Bestil samtidig med billetkøb på tlf. 2020 9865 eller køb online på www.himmerlandsbilletten.dk

Denne rørende, bloddryppende, satiriske og morsomme fortælling om et liv med og uden dyr er et aktuelt bidrag til dagens debat!

Skrevet af KHM, 27-02-2014
Kurv
Læs om sæsonkort & medlemskab
KØB SÆSONKORT OG MEDLEMSKAB FOR 75 KR - OG FÅ 20% BILLETRABAT
Log af eller på din kundeprofil