"Litteratur og Teater" præsenteres på generalforsamligen

"Litteratur og Teater" præsenteres på generalforsamligen

”Litteratur & Teater” er et helt nyt tiltag i Teaterkredsen Mariagerfjord, som har indbudt tre spændende foredragsholdere til at fortælle om litteratur og forfattere i tilslutning til tre af sæsonens professionelle teaterforestillingerne. Bl.a. vil Carsten Jensen efter Nytår selv fortælle om sin bog ”Vi, De Druknede”.

 

Teaterkredsen Mariagerfjord første arrangement er dog generalforsamlingen den 11. september 2014, kl. 19, på Hobro Bibliotek, hvor foreningen er vært ved et glas vin og lidt ”mundgodt”. Desuden vil der blandt de fremmødte medlemmer blive trukket lod om nogle teaterbilletter, og da det ikke kun skal handle om scenekunst, vil formanden for Mariagerfjord Kunstforening, Søren C. Olesen, vise rundt i Kunstetagernes fremragende 10-års jubilæumsudstilling af billedkunst, skulpturer og kunsthåndværk.

 

”Man bedes inden generalforsamlingen registrere sig som medlem på www.teaterkredsenmariagerfjord.dk og drage fordel af forskellige medlemstilbud, men man kan også blive medlem ved at møde op til generalforsamlingen, hvor kassereren står klar til at registrere medlemskabet” siger formanden Kirsten Hjarnø Mathiassen og tilføjer: ”af hensyn til traktement beder vi dog om tilmelding senest den 7. september på tlf. 9852 3525 eller e-mail til billet@tkmf.dk

 

Teaterkredsen Mariagerfjords sæsonbrochurer kan afhentes på alle biblioteker og er også fordelt til andre steder rundt om i Mariagerfjord kommune.

Skrevet af KHM, 15-08-2014
Kurv
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger
Medlemslogin