Medlemskab og teaterbiletter ved selvbetjening

I sæson 2014-2015 bliver Teaterkredsens hjemmeside et centralt led i fornyelse af medlemsskab og køb af billetter til foreningens forestillinger.
Kun hvis man ikke har adgang til hjemmesiden, tilbyder Teaterkredsens webmaster telefonisk hjælp.

For at reducere arbejdet og belastningen på Teaterkredsen Mariagerfjords frivillige hjælpere, er foreningen nødsaget til fra teatersæsonen 2014-2015 at overgå helt til selvbetjening i forbindelse med erhvervelse af medlemskab og køb af billetter til foreningens arrangementer. Det indebærer imidlertid også fordele, idet Teaterkredsen fremover blandt andet vil have meget lettere ved at informere om nyheder o.lign. til sine medlemmer og andre, der registreres i foreningens elektroniske adressekartotek.
Systemet med medlemsregistrering og online billetkøb er ikke fuldt udbygget i sæson 2014-2015, som derfor må støttes af foreningens webmaster i de situationer, hvor sevbetjeningsprocedurerne endnu ikke er helt på plads.
Teknisk baseres selvbetjeningen på online systemerne CONVENTUS og HIMMERLANDSBILLETTEN.

MEDLEMSKAB fornys og registreres fremover via knappen øverst til højre på denne hjemmeside. Når registreringen har fundet sted indbetales kontingentet, p.t. 30 kr., til foreningens konto i ANDELSKASSEN, 5984 - 0001120690. Hvis medlemskortet ønskes tilsendt skal der samtidig med kontingentet indbetales et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Hvis kortet ikke ønskes tilsendt kan det afhentes ved indgangen ved Teaterkredsens forestillinger.
Som medlem får du 20 kr. rabat på alle Teaterkredsens billetter til dig selv samt billetrabat ved forevisning af medlemskort til Vesthimmerlands Teaterforening, Himmerlands Teater og Teatret Svalegangen i Århus.

Registrering af medlemskabet ved hjælp af knappen FORNY DIT MEDLEMSSKAB (øverst til højre) bevirker at du får tilsendt en e-mail, der blandt andet tildeler dig login-oplysninger til www.conventus.dk, hvor du kan redigere din profil, se hvilke hold du er tilmeldt, hvilke billetter du har købt og ændre din adgangskode. Du kan også se dit økonomiske mellemværende med Teaterkredsen.

TEATERBILLETTER købes fremover online direkte på denne hjemmeside, ved at vælge den pågældende forestilling og bruge knappen KØB BILLET ONLINE. Teaterkredsens billetter kan også købes online fra www.kulturfjorden.dk og direkte fra www.himmerlandsbilletten.dk.
Alternativt kan Teaterkredsens billetter købes kontant på alle Himmerlands biblioteker. 
Alle pladser er unummererede til Teaterkrdens forrestillinger.

MEDLEMSTILBUD: "Tre forestillinger for 350 kr." kan kun erhverves ved at sende en SMS til 2020 9865 eller en e-mail til billet@tkmf.dk med angivelse af hvilke tre forestillinger der ønskes billetter til. Efterfølgende indbetales de 350 kr. til foreningens billetkonto i Andelskassen, 5984 - 0001120690. Hvis der sammen med billetbetalingen indbetales et ekspeditionsgbyr på 10 kr. tilsendes billetterne når betalingen er modtaget. Ellers kan billetterne afhentes ved indgangen ved Teaterkredsens forestillinger.
Alternativt kan teaterbiletterne købes til normal pris online på denne hjemmeside eller kontant på bibliotekerne, hvorefter merprisen i forhold til 350 kr. tilbagebetales mod forevisning af billetterne til alle tre forestillinger eller mod forevisning af kvitteringerne for det samlede køb ved indgangen til Teaterkredsens forestillinger.

BILLETPRISER:
Løssalg 155 kr./medlem 135 kr./unge 12-25 år 65 kr./børn u.12 år 40 kr.
Grupper får 10 % rabat på løssalgs-billetprisen ved køb af mindst 10 billetter.
Gavekort kan udstedes efter ønske.
Hvis billetterne skal tilsendes tillægges et ekspeditionsgebyr på 10 kr.

HJÆLP til medlemsregistrering og onlinekøb på hjemmesiden eller SMS til 2020 9865 ydes eftermiddage og aftner af webmaster, Mogens Hedegaard, på 4028 8824.

Skrevet af MH, 25-05-2014
Kurv
Læs om sæsonkort & medlemskab
KØB SÆSONKORT OG MEDLEMSKAB FOR 75 KR - OG FÅ 20% BILLETRABAT
Log af eller på din kundeprofil