Teatersæson 2014-2015

Den nye sæson starter med et charmerende, musikalsk portræt af Poul Henningsen på Davinci i Hadsund. Så følger Bodil Jørgensen i Café Livas skønne Lulu Ziegler kabaret DEN SIDSTE TURIST i Arden, Det Kgl. Tea­ters KÆLDERMENNESKET og VI, DE DRUKNEDE efter Carsten Jensens berømmede roman på Hobro Thea­ter samt Teater Nordkrafts I AL STILHED med Sonja Oppenhagen i Hadsund – og der er mere! Se genvejen til sæsonbrochuren til højre.

Den nye sæsonbrochure ligger nu også på alle kommunens biblioteker og vil efter sommerferie blive fordelt rundt i kom­munen.

Medlemstilbud: Ved samlet køb af tre forskellige forestillinger 350 kr.
Der gives medlemsrabat ved køb af teaterbilletter til Svalegangen i Aarhus, Vesthimmerlands Teaterforening og Himmerlands Tea­ter, hvis Teaterkredsens medlemskort kan forevises ved indgangen.
Personligt medlemsskab 30 kr.
Teaterrejser og andre arrangementer vil blive omtalt på vores hjemmeside og på Facebook.
Billetkøb: Online på www.teaterkredsenmariagerfjord.dk. Hjælp til billetsalg på telefon 2020 9865.
Billetpriser er i løssalg 155 kr., medlemmer 135 kr., 12-24 år 65 kr. Forhøjet billetpris til Det Kgl. Teaters forestilling og reduceret enhedspris på 65 kr. til Sonja Oppenhagen i Hadsund.

Teaterkredsen Mariagerfjords bestyrelse glæder sig over igen at kunne byde velkommen til en sæ­son med et alsidigt turnérepertoire i høj scenekunstnerisk kvalitet, opført forskellige steder i Mariagerfjord Kommune.

Vi takker vore sponsorer og vort publikum, ønsker jer alle et herligt forår og en god sommer og håber, vi ses til gode teateroplevelser i den kommende sæson 2014-2015.

Skrevet af KHM, 06-05-2014
Kurv
Læs om sæsonkort & medlemskab
KØB SÆSONKORT OG MEDLEMSKAB FOR 75 KR - OG FÅ 20% BILLETRABAT
Log af eller på din kundeprofil