Ud over al forstand

Den verdensberømte russiske forfatter Fjordor Dostojevskij, der med sit liv og værk er en uudtømmelig kilde til psykologisk, filosofisk og religiøst indsigt, når i sine romaner ned i kælderetager af det menneskelige sind, hvor ingen forfatter før eller siden har været.

På Hobro Bibliotek den 9. oktober vil forfatter og præst, Søren Matthiesen, holder foredrag om denne Dostojevskij (1821-1881), der med sin visionære kunst rager op i russisk åndshistorie og i verdenslitteraturen.

Dostojevskijs egen tilværelse formede sig som en stadig vekslen mellem dybe fald og mirakuløse redninger på afgrundens rand. Her er en rigtig god mulighed for at  stifte nærmere bekendtskab med den store, hvis ikke største? forfatter.

Foredraget tager udgangspunkt i foredragsholderens bog: ”Ud over al forstand”, og det er meningen, man skal kunne læne sig tilbage og lade sig rive med af fortællingen uden nødvendigvis at kende noget til Dostojevskij på forhånd.

Foredraget er arrangeret af Teaterkredsen Mariagerfjord, støttet af Statens Kunstfond, og kan opleves som introduktion til Det Kongelige Teaters forestilling KÆLDERMENNESKET med skuespilleren Rasmus Bjerg på Hobro Theater den 20. oktober.

Både forfatterforedraget og teaterforestillingen er nærmere omtalt på denne hjemmeside. Billetter til begge dele eller hver for sig kan købes på hjemmesiden eller på bibliotekerne.

Skrevet af KHM, 23-09-2014
Kurv
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger
Medlemslogin