LIVET ER EN GÅDE – både i Arden og i Mariager!

LIVET ER EN GÅDE – både i Arden og i Mariager!

Forestillingen ”LIVET ER EN GÅDE – løsningen står på bagsiden” indeholder Storm P´s egne tekster: Hvem kender ikke: ”Jæ`nedstammer fra en gevaldig mosekalsk familie, ved det a' min bedstefar, der oprind'lig var børstenbinder, men senere blev kørt over a' en damptromle, som dreng altså bar' foden til en lirenkasse for en lirenkassemand som a' der ikke sél ku' bære den, ved det a' han ha'de nok og slæve på lirenkassen – og den var der to engle på med skyer og flere medaljer”. 

I Kulturhuset i Arden spilles "LIVET ER EN GÅDE - løsningen står på bagsiden" tirsdag den 3. marts kl. 19.30. Her tilbydes fra kl. 18 en teatermenu for 150 kr., der købes sammen med billetten.

I Mariagers Gamle Biograf - eller nye?? - spilles samme forestilling lørdag eftermiddag den 21. marts kl. 15.00. Det er første gang en rigtig teaterforestilling spilles der. I pausen er der kaffe og kage.

Teaterkredsen Mariagerfjord forventer en humoristisk, underfundig og eftertænksom aften eller eftermiddag i kabarettens og Storm P´s tegn, hvor sanger og skuespiller Hans Dueholm i samspil med pianisten Allan Dahl Hansen fører publikum rundt i Storm P´s forunderlige verden.

Skrevet af KHM, 09-02-2015
Kurv
Læs om sæsonkort & medlemskab
KØB SÆSONKORT FOR 75 KR OG BLIV MEDLEM - MED 20% RABAT
Mine oplysninger