Maria Stenz på Kulturskolen

Maria Stenz på Kulturskolen

Maria Stenz, skuespiller og sanger, fløjtenist Tine Jensen og guitaristen Jan Sommer skaber mandag aften den 14. september i et levende samspil et billede af en kraftfuld personlighed, som har præget dansk kultur stærkt – en kunstner med appetit på livet og i bestandig søgen efter inspiration til sine værker.

Danmarks store nationalkomponist Carl Nielsens fødsel for 150 år siden fejres med musikforestillingen PÅ SPORET AF CARL NIELSEN i Mariagerfjord Kulturskoles lokaler i samarbejde med Teaterkredsen.

Hvem var manden bag de store orkesterværker og de mange fine danske sange? Hvad var hans baggrund? Var hans liv så enkelt og hans tilværelse så harmonisk, som sangene kunne antyde? Imellem eksempler på den danske sangskat og musik af den store komponist hører vi uddrag af hans erindringer, af hans breve og af artikler skrevet om ham.

Teaterkredsen byder ALLE velkommen til forestillingen, som starter kl. 19.00. Der er gratis adgang for medlemmer, og medlemskab til 50 kr kan erhverves ved indgangen. Umiddelbart efter forestillingen kl. 20.30 afholder Teaterkredsen Mariagerfjord sin årlige generalforsamling.

Man kan orientere sig nærmere her på hjemmesiden!

Skrevet af KHM, 11-09-2015
Kurv
Læs om sæsonkort & medlemskab
KØB SÆSONKORT FOR 75 KR OG BLIV MEDLEM - MED 20% RABAT
Mine oplysninger