SØSTØVLER, SKUMSPRØJT OG HAJER

SØSTØVLER, SKUMSPRØJT OG HAJER

VI, DE DRUKNEDE, baseret på Carsten Jensens roman af samme navn, opføres af Grønnegade Teater på Hobro Theater mandag den 19. januar.

VI DE DRUKNEDE er fortællingen om fire generationer af sømænd fra Marstal med udlængsel og oplevelsestrang. Havet spiller den alt dominerende rolle i mændenes liv – det er her de lever, drømmer og kæmper, mens kvinderne venter hjemme i Marstal med mere eller mindre åbne arme.

Peter Holst, som spiller alle de forskellige sømænd, kan trække hajer op af sin skibskiste, så man ser dem for sig og kan fortælle om den berejste James Cook, der blev dræbt i kamp på Hawaii, så man tror, man selv var der. Han spiller også den lille dreng, der vil overbevise sin mor om, at han skal have lov at blive sømand, med ordene: ”Kaptajnen har lovet at lære mig at svømme… så kan jeg ikke drukne. Og så kan jeg godt blive sømand”.

Skuespilleren Peter Holst giver liv og krop til de forskellige roller, suppleret af videoer med vilde bølger og skumsprøjt. Sune Skuldbøl Vraa leverer musikken live – musik, som tager os med fra Marstal ud på det blå hav og videre ud på de syv have. Og til sidst - når vi tror det hele er slut - ser vi i den poetiske slutning hjemkomsten til Marstal. Og hører sømanden sige de magiske ord: ”Men i aften dansede vi med de druknede – og de druknede, de var os”.

Teaterbillet kan købes kontant direkte på bibliotekerne eller på www.tkmf.dk.

Skrevet af KHM, 29-12-2014
Kurv
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger
Medlemslogin