Intens teateraften i Hadsund

Intens teateraften i Hadsund

Onsdag aften (13/1-16) så vi i Hadsund Kulturcenter Lene Vestergård i forestillingen Viljen til Sejr. Viljen til Sejr er Lene Vestergårds meget frie fortolkning af William Shakespeares teaterstykke Coriolanus, som handler om helten og den frygtede hærfører af samme navn. Eminent som hærfører, men umulig som politiker.

På scenen ser vi heltens mor, som forsøger at tegne det billede af sin søn, som hun ønsker eftertiden skal se ham. I den dramatiske fortælling møder vi mange forskellige karakterer – alle spillet fremragende og med stort nærvær og intensitet af Lene Vestergård.

Lene Vestergård viste os, at hun er en af de allerbedste fortællere, vi har. Den meget dramatiske forestilling var instrueret af Vigga Bro, og musikken, der understøttede dramaet, blev leveret af musiker og komponist Erling Hjernø.

Forestillingen var arrangeret af Teaterkredsen Mariagerfjord.

Skrevet af KS, 15-01-2016
Indkøbskurv
Log ind på min kundeprofil
KØB SÆSONKORT FOR 75 KR - OG FÅ 20% BILLETRABAT
Læs om sæsonkort & medlemskab