KAN DU SIGE: RØDGRØD MED FLØDE?

KAN DU SIGE: RØDGRØD MED FLØDE?

Så har vi igen arrangeret teater i Hadsund KulturCenter.

Onsdag den 5. oktober kl. 19.30 optræder Farshad Kholghi med komedien KAN DU SIGE: RØDGRØD MED FLØDE?

Farshad Kholghi har samlet sine egne oplevelser under flugten fra Iran som 13 årig og integrationen i Danmark. Han har sat det hele i en dramatisk ramme med masser af humor, og han har komponeret musik til forestillingen.

Alle karakterer i denne meget aktuelle komedie bliver spillet af fortælleren, Farshad Kholghi.

Vi ser episoder fra året 1979, hvor Farshad sidder i klasselokalet i Iran, forgabt i sin smukke lærerinde. Hun underviser børnene i, at jorden er rund. Man pludselig er hun forsvundet. Brandstiftere sætter ild til hele landet, en skægget mand har overtaget lærerindens plads og underviser børnene i, at jorden er aldeles flad...

Året 1984 sidder Farshad og hans mor på Rødby Færge. De er på flugt til Danmark, men Farshad savner sin far, der stadig er i Iran. Som om det ikke er nok, bliver Farshad ramt af puberteten, og alt er kaos i den 14-åriges liv. I Danmark er der en flink mand, der spørger: ”Kan du sige: Rødgrød med fløde?”

Vil familien blive genforenet? Vil Farshad blive lykkelig igen, og vil han lære at sige: Rødgrød med fløde?

Denne gode og særlige komedie – der ledsages af underlægningsmusik - er på alle måder vedkommende, rørende, fuld af humor og særdeles aktuel. Fortællingen er med en underholdende og opløftende stemning, og Farshad forstår at fange sit publikum.

Varighed 2 timer inkl. pause. Billetkøb her på hjemmesiden og også ved indgangen.

Skrevet af KHM, 19-09-2016
Kurv
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger