Uovertruffet, festlig oprette i Hadsund Kulturcenter

Uovertruffet, festlig oprette i Hadsund Kulturcenter

Lørdag aften den 17 september bliver med fest og farver og iørefaldende musik….

Fem prominente sangere, en velspillende trio og en konferencier, der uformelt og muntert guider os gennem løjerne, - scenen er sat til en festlig aften med potpourri af operettehits, flotte kjoler, boblende champagne og naturligvis den obligatoriske wienervals. Som publikum vil vi vugge i takt til musikken og nynne med på de velkendte melodier.

Vi møder den fyrige kabaretsangerinde Sylvia og den mørkøjede fyrstesøn Edwin. De er forelskede i hinanden, men deres kærlighed på tværs af skellene synes umulig, der skal hjælp til.

Det klarer Edwins kusine Stasi og Sylvias agent Boni hjulpet af levemanden Feri. Der opstår selvfølgelig forviklinger og megen morskab, før kærligheden kan sejre i denne helt igennem utraditionelle, men samtidig helt vidunderlige forestilling.

Kálmán ønskede egentlig at blive koncertpianist, men på grund af tegn på gigt, slog han over i komponistfaget. Han skrev både sange, klaverværker og symfoniske værker, men efter at være flyttet til Wien, blev det operettegenren, der fik hans hjerte. Sammen med Lehár var han førende indenfor wiener-operetten, og hans blanding af wienervalsen og den ungarske csárdás, gav ham succes

Skrevet af IR, 17-09-2016
Kurv
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger
Medlemslogin