3/4-17: KÆRESTEBREVE på Hobro Theater

3/4-17: KÆRESTEBREVE på Hobro Theater

Den lille perle af en forestilling, KÆRESTEBREVE, fra Det Ny Teater med Susse Wold og Bent Mejding bliver den sidste forestilling i Teaterkredsen Mariagerfjords 50 års-jubilæumssæson, som er blevet fejret med intet mindre end 19 forskellige forestillinger. Forestillingen spilles på et fuldstændigt udsolgt Hobro Theater mandag den 3. april kl. 19.30.

KÆRESTEBREVE (Love Letters) af A.R. Gurney handler om to mennesker, som i deres tidlige ungdom forelsker sig dybt i hinanden – men skæbnen vil det anderledes. I deres ungdommelige kejtethed lader de deres følelser udtrykke sig i en brevveksling, som udvikler sig til en livslang, intens korrespondance.

Selv om brevene udgør et stærkt og ubrydeligt bånd imellem dem, er de alligevel med til at forhindre en mere intim kontakt.

Deres veje skilles – de gennemlever andre ægteskaber – men fortsætter med at skrive til hinanden – livet igennem. To elskende, som aldrig rigtig fandt melodien sammen, men som alligevel oplevede en kærlighed, der var større og stærkere end mange mennesker får lov til at opleve den i deres liv.

”Det er en stor glæde for Teaterkredsen at kunne afslutte sæson 2016-2017 med dette gribende og hjertevarme stykke, som også er Bent Mejdings afsked efter 60 år på de skrå brædder” siger formanden Kirsten Selchau, som fortæller at der til KÆRESTEBREVE er lang venteliste til køb af billetter.

Teaterkredsen har været glade for den gode jubilæumssæson og arbejder intens med et nyt, spændende program til sæson 2017-2018, som vil være tilgængeligt ca. 1. maj.

Skrevet af KHM, 01-04-2017
  • Advokathuset Helle Larsen
  • Alexanders Blomster
  • Beauté Pacifique
  • Beierholm
  • Benefit
  • byflou
  • Bæchs
  • CarePoint
  • Danske Bank
  • davinci Ristorante
  • DSGruppen
  • Familie Dyrlægerne
  • Fysioterapeut Mogens Samuelsen
  • Hotel Amerika
  • Knauf
  • Kultur Styrelsen
  • Kvist&Jensen
  • Lillegården El
  • LydLab
  • Mariagerfjord
  • Nilfisk Advance
  • Noget
  • Onsild Elteknik
  • Pedersen & Nielsen
  • Punkt1
  • Reiter
  • STARK
  • Statens Kunstfond
  • Weller Transport