Teater om flygtningen og migranten

Teater om flygtningen og migrantenTeatertruppen var ikke blot centrum for forestillingen, de var også vigtige og travle aktører ved opstillingen. Fra V. Francesco Cali, Thomas Clausen og teknikeren Jesper Pehrson

Torsdag den 2. februar kunne man opleve en teaterforestilling ud over det sædvanlige på Sprogskolen på Blåkildevej i Hobro. Det var forestillingen ANKOMSTEN, produceret af Teater Rio Rose og arrangeret af Teaterkredsen Mariagerfjord.

Forestillingen, som er bygget på australske Shaun Tans prisvindende grafiske roman af samme navn, var en ordløs og meget poetisk og musikalsk fortælling om et menneske på flugt. Historien blev vist på en skærm, ledsaget af levende musik spillet af Thomas Clausen på piano og Francesco Cali på accordeon. Musikken, som var komponeret af Thomas Clausen, illustrerede på fantastisk vis de stærke følelser, der ligger i fortællingen.

Her så vi ikke blod og lemlæstede mennesker på flugt. Vi lagde i stedet øjne og især ører til en smuk og lavmælt fortælling om at høre til. Om, hvad det gør ved et menneske at forlade alt det kendte og ende på et fremmed sted, hvor man hverken kender sproget, maden eller noget som helst. Er det i det hele taget muligt efterhånden at falde til? Shaun Tan giver med ANKOMSTEN sit kunstneriske bud på det spørgsmål. 

Skrevet af Kirsten Selchau, 03-02-2017
  • Advokathuset Helle Larsen
  • Alexanders Blomster
  • Beauté Pacifique
  • Beierholm
  • Benefit
  • byflou
  • Bæchs
  • CarePoint
  • Danske Bank
  • davinci Ristorante
  • DSGruppen
  • Familie Dyrlægerne
  • Fysioterapeut Mogens Samuelsen
  • Hotel Amerika
  • Knauf
  • Kultur Styrelsen
  • Kvist&Jensen
  • Lillegården El
  • LydLab
  • Mariagerfjord
  • Nilfisk Advance
  • Noget
  • Onsild Elteknik
  • Pedersen & Nielsen
  • Punkt1
  • Reiter
  • STARK
  • Statens Kunstfond
  • Weller Transport