Drømmen om frihed, der aldrig vil dø

Drømmen om frihed, der aldrig vil døFotos: Niels Reiter

Det Flydende Teater indtog lørdag aften (1/9-18) i Øster Hurup Multihus for første gang i denne sæson Nordjylland med forestillingen FLYGT. 

Pelle Nordhøj Kann og Rolf Hansen gav en blændende præstation som de to arkitekter Poul Henningsen (PH) og Arne Jakobsen, den ene politisk og den anden religiøs flygtning.
PH brugte visen som våben, og han leflede ikke for folket. Arne Jacobsen ville gerne give, hvad folk ville have, nemlig noget smukt.

To vidt forskellige mænd, der i 1943 stod med valget: Flygt eller bliv - lev eller dø. Men også det svære valg: Hvem skal med i båden og reddes med til Sverige. Hvis liv er vigtigst?

Smukt, dramatisk og medrivende fulgte vi deres færd over Øresund på et dejligt lydtæppe dannet af musikerne Marie Bessen og Hanna Englund samt sopranen Cille Buch, som også indtog scenen sammen med de flygtende. 
En gammel historie fra 1943 men desværre også døgnaktuel. 
Mennesker bliver stadig bundet på hånd og mund.

Et medlevende publikum fik en meget fin og intens oplevelse - en god aften, arrangeret af Øster Hurup Multihus sammen med Teaterkredsen Mariagerfjord, der også havde inviteret tidligere redaktør Jørgen Toubro til at introducere forestillingen med lokale fortællinger og anekdoter.

Skrevet af Sif Kristensen, 04-09-2018
  • Advokathuset Helle Larsen
  • Beauté Pacifique
  • Beierholm
  • Benefit Hadsund
  • Bordpladefabrikken-HM-Group
  • Bæchs
  • Dansk Revision
  • Danske Bank
  • davinci Ristorante
  • ELCOLD FREEZERS
  • Familie Dyrlægerne
  • Fysioterapeut Mogens Samuelsen
  • Hobro Lyntryk
  • Hotel Amerika
  • Knauf
  • Kultur Styrelsen
  • Kvist&Jensen
  • Lillegården El
  • Mariagerfjord
  • Onsild Elteknik
  • Punkt1
  • Reiter
  • Statens Kunstfond
  • Theater Restauranten