Pænt fremmøde til Generalforsamlingen

Pænt fremmøde til GeneralforsamlingenFotos: Niels Reiter

Der blev grinet og klappet til Teaterkredsens årlige generalforsamling på Hobro Bibliotek mandag aften (10/9), da Hobros fhv. redaktør Jørgen Tøttrup indledte mødet med morsomme og finurlige anekdoter og erindringer fra sin tid som ung og langhåret journalistelev på Randers Amtsavis.

Tøttrup fortalte også, hvordan pressen dengang ikke som i dag gik så meget i dybden med historierne, men beskrev dem mere overfladisk og uden at følge op på dem.

Han afsluttede sit spændende indlæg med at fortælle om, hvordan han og hans kollegaer på Nordjyske Stiftstidende faktisk blev tildelt Cavling Prisen for deres dybdegående journalistik vedr. et skandaløst familiedrama i en kommune i Himmerland.

...Og hvem skulle egentlig have troet, at den nu afdøde, folkekære skuespiller Ole Testrup i sit tidligere liv havde aspireret til journalist her i Hobro på samme tid, som Tøttrup startede sin journalistiske karriere?

Der var et fint fremmøde til Teaterkredsens generalforsamling,.
Efter formand Kirsten Selchaus beretning redegjorde kasserer Mogens Hedegaard for regnskabet, og aftenen sluttede af med hyggeligt samvær over kaffebordene. Hele bestyrelsen blev genvalgt med akklamation.

På det efterfølgende korte bestyrelsesmøde blev den nye suppleant, Cicilie Inge Poulsen, budt velkommen, og det blev besluttet ikke at ændre konstitueringen med formand Kirsten Selchau, Hobro, næstformand Inge Reiter, Hobro, og kasserer Mogens Hedegaard, Hobro. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er fortsat Kirsten Hjarnø Mathiassen, Hobro, Sif Kristensen, Hadsund, Rita Nielsen, Mariager, og Gitta Brix, Hobro. Suppleanterne er Dorthe Palm Hansen, Hobro, Elsebet Hesselberg, Mariager, og Cicilie Inge Poulsen, Hem.

Nu glæder vi os så til at kunne vise næstkommende teaterforestilling FLYGT med Det Flydende Teater på Gasmuseet på tirsdag den 25. september kl. 19, hvor lektor Ole Bent Larsen vil fortælle om forestillingens to arkitekter, PH og Arne Jacobsen.

Skrevet af Inge Reiter, 13-09-2018
  • Advokathuset Helle Larsen
  • Beauté Pacifique
  • Beierholm
  • Benefit Hadsund
  • Bordpladefabrikken-HM-Group
  • Bæchs
  • Dansk Revision
  • Danske Bank
  • davinci Ristorante
  • ELCOLD FREEZERS
  • Familie Dyrlægerne
  • Fysioterapeut Mogens Samuelsen
  • Hobro Lyntryk
  • Hotel Amerika
  • Knauf
  • Kultur Styrelsen
  • Kvist&Jensen
  • Lillegården El
  • Mariagerfjord
  • Onsild Elteknik
  • Punkt1
  • Reiter
  • Statens Kunstfond
  • Theater Restauranten