DET ENSOMME HJERTE og Corona

DET ENSOMME HJERTE og Corona Se galleri

Kære publikum

I aften, onsdag den 11. november 2020, kl. 19.30, har De måske billet til teaterforestillingen DET ENSOMME HJERTE på Hobro Theater. De har muligvis også tilkøbt spisning i Theater Restauranten fra kl 17.30, og vi glæder os til at se Dem.

Hvis De har været i kontakt med en Covid-19 syg eller selv har symptomer, så bliv hjemme og vi refunderer selvfølgelig Deres billetter, hvis vi får besked.

Dørene til teatersalen åbnes fra kl. 19.00 og forestillingen gennemføres planmæssigt kl. 19.30, idet der på grund af Corona reglerne tages ekstra forholdsregler for at undgå udbredelse af smitte. Overalt er der grundigt rengjort og alle berøringsoverflader bliver afsprittet før og efter arrangementet. De bliver lukket direkte ind i teatersalen, hvor De får anvist plads når De ankommer. Garderoben må ikke benyttes, overtøj kan tages med ind i salen. På vejen ind kan de eventuelt med MobilePay købe en forfriskning i foyeren, som tages med ind i salen. De bedes venligst have Deres billetter og betalingen klar, så der ikke opstår kø ved indgangen eller i foyeren.

Der vil IKKE blive solgt billetter ved indgangen, de skal købes i god tid på tkmf.dk eller bestilles på billet@tkmf.dk.

Forestillingen er IKKE som planlagt med pause og varer derfor 1½ time ud i et. Den annoncerede indledning ved lektor Ole Bent Larsen kl. 18.45 foregår i Hobro Biblioteks sal efter Bibliotekets Corona-regler.

Fra det øjeblik De træder ind i Hobro Theater (eller Restauranten eller Biblioteket) SKAL De bære mundbind, som først må tages af når De sidder ned, fordi vi indenfor ikke kan garantere de foreskrevne 2 m afstand mellem folk der står op og de 4 m2 areal pr. person. Når og hvis De rejser Dem op eller går rundt (f.eks. til toilettet) skal mundbindet igen anlægges.

Desuden bedes De benytte de anbragte håndsprit-dispensere BÅDE når De kommer og når De går ind og ud af lokalerne.

Selv med disse lidt besværlige regler ønsker vi Dem GOD FORNØJELSE.

For Teaterkredsen Mariagerfjord

Skrevet af MH, 11-11-2020
Kurv
Læs om medlemskab
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger