Hvordan kan man vide, hvem man er?

Hvordan kan man vide, hvem man er? Se galleri

Silas er startet på en ny skole, og klassekammeraterne ved ikke, at det er det han hedder, for på papiret står der nemlig Signe.
Silas' forældre tror stadigvæk, at Silas er en pige, hvilket gør det meget svært at finde tøj til konfirmationen.

Silas vil helst bare kunne flyve frit, men mange gange kan det godt være svært at få modet til at lette. Da han møder den lidt ældre Hedvig, der udfordrer normerne bl.a. med sin tøjstil, begynder brikkerne så småt at falde på plads for ham, for hvordan kan man vide, hvem man er, når normernes bånd strammer?

Teatret HILS DIN MOR gjorde det igen - og opførte denne varme LGBT-forestilling om kærlighed og køn, identitet, seksualitet, venskab og familie.

HILS DIN MOR måtte desværre aflyse Teaterkredsens to første planlagte forestillinger i november pga. Covid-19, men de kom heldigvis stærkt tilbage og opførte i to omgange deres smukke forestilling JEG ER SILAS på Mariagerfjord Gymnasium for Østerskov Efterskoles elever.

Efter forestillingerne var der aftertalk, og de engagerede og velformulerede elevers store spørgelyst til den veloplagte og imødekommende teatertrup ville ingen ende tage.

Teaterkredsen takker Mariagerfjord Gymnasium for det flotte værtsskab.

Skrevet af Inge Reiter, Teaterkredsen Mariagerfjord, 28-11-2020
Kurv
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger
Medlemslogin