TRAGISK OG ELSKET OPERA PÅ HOBRO GYMNASIUM

TRAGISK OG ELSKET OPERA PÅ HOBRO GYMNASIUM Se galleri

Teaterkredsen Mariagerfjord’s repertoire er alsidigt og byder på scenekunst af høj kvalitet.

Efter en succesfuld forestilling i fredags (7/3) på Hobro Theater byder vi i samarbejde med Musikforeningen lørdag den 28. marts kl. 19.30 på Mariagerfjord Gymnasium på operaen LA TRAVIATA, (italiensk: Den faldne kvinde), en opera af Giuseppe Verdi, uropført i 1853 og vel nok et af hans mest elskede og populære værker, baseret på Alexandre Dumas den yngres berømte roman Kameliadamen (1848).

I GuidOperas opsætning – en kammeropera – befinder vi os i 20’ernes Paris. Operaen handler om et tragisk kærlighedsforhold, om pariserkurtisanen Violetta, der holdes under luksuriøse forhold af baron Duphol. Violetta forelsker sig dog i sønnen Alfredo og ønsker at skabe sig en ny tilværelse med ham. Det er et umuligt forhold og det vil ødelægge Alfredos familie, og alt ender meget tragisk.

Fra kl. 17.30 tilbydes en let anretning til 110 kr., som tilkøbes samme sted som billetten på www.tkmf.dk
Fra kl. 18 er der en ca. 20 min introduktion til forestillingen ved operasanger Guido Paevatalu.

Selve forestillingen varer 2 timer og 45 minutter inkl. pause. Gå ikke glip af denne aften med charmerende og hjertegribende musik (som også Osvald Helmuth gjorde brug af i en af sine berømte viser).

Skrevet af KHM, 10-03-2020
Kurv
Køb Medlemskab 2020-2021 Få 20% rabat på dine billetter
Mine oplysninger