KRISEHJÆLP TIL DEN TRÆNGTE MAND

Se galleri KRISEHJÆLP TIL DEN TRÆNGTE MAND

Eva smider Adam ud af paradiset, fordi han ”ved et uheld” har plejet omgang med en ged. Med sig får Adam en flyttekasse, som viser sig at indeholde en stor del af de mandetyper, han kan vælge at blive eller skifte imellem at være.

I Teaterkredsen glæder vi os til mandag d. 17. januar, hvor Louise Schouw Teater kommer til Den Gamle Biograf i Mariager med den satiriske og sjove forestilling MÆND I MINDRE DOSER.
Stykket er en tour de force i ukuelige og elskelige mænd, - alle roller spillet alene af Kristian Holm Joensen med hans helt egen komiske og underspillede facon.

I stykket møder man forsvars-, undvigelses-, flugt-, og overlevelses-instruktøren, gommen uden brud, elskeren der ikke er en ordentlig mand, den nybagte far, manden med de lange nosser og mange flere.

MÆND I MINDRE DOSER er historien om, at kvinden kan smide manden ud af paradiset, men ikke uden at der kommer til at mangle noget, nemlig en at holde af, holde ud og holde om – det der til sidst gør, at Eva overgiver sig og beder Adam om at flytte tilbage til paradis. Hvor klodset, komisk og kærlighedshungrende manden end er, så er han værd at samle på!

MÆND I MINDRE DOSER er en forestilling med skæve figurer – med store hjerter og til tider noget mindre hjerner! Det er satirisk, sjovt og af og til rørende.
Giver stof til eftertanke og rammer Danmark lige i øjet.

En voksen kan på sin billet, som til alle sæsonens forestillinger, helt gratis tage en ung under 25 år med i teatret. Forestillingen spilles under forudsætning af at Corona restriktionerne tillader det.

Skrevet af KWF, 28-12-2021
Indkøbskurv
Læs om sæsonkort & medlemskab
KØB SÆSONKORT FOR 75 KR - OG FÅ 20% BILLETRABAT
Login på din kundeprofil