SPÆNDENDE TEATER I MARIAGER

Se galleri SPÆNDENDE TEATER I MARIAGER Billeder fra forestillingen
Foto: Niels Reiter

Den gamle Biograf i Mariager dannede fredag aften den perfekte ramme om Det flydende Teaters spændende Musikdramatiske forestilling om Thit Jensen.

VALKYRIENS KAMP var stykkets titel, og Thit var netop en valkyrie, en stridbar kvinde.

Hendes liv var præget af kampe. Kampen for at blive en anerkendt forfatter, kampen for kvindens rettigheder og retten til prævention.

Laurbær eller roser” er et af de dilemmaer, vi hører om i Thits liv. Hun vælger laurbær, hæder, frem for roser, kærligheden. Hendes mantra bliver: JEG VIL – men det koster.

Vi blev trukket ind i en nuanceret verden, som på mange måder trækker tråde til nutiden, og det nuancerede kvindeportræt blev på fineste vis understreget af musikken og sangene, der var en vigtig del af forestillingen.

Vi blev som tilskuere præsenteret for et stærkt kvindeportræt – og vi fik en spændende teateroplevelse i Mariager.

Rita Nielsen, Teaterkredsen 

Skrevet af RN, 26-09-2021