TILBAGEBETALING LADER VENTE PÅ SIG!

Det er meget beklageligt at billetterne til DE TRE MUSKETERER og Pizzabuffet, NOGET OM AT BLIVE GREBET og Cafémenu samt koncerten ECHOES-OF-DANCE ikke er refunderet endnu. Jeg kan se på vores adgang til billetsystemet, at det ikke er sket, så jeg har lige efter Påske skrevet til billetoperatøren for at få en forklaring og et svar på, hvor længe vi skal vente på at tilbagebetalingerne finder sted. Svaret er desværre at der kan gå op til 8-9 uger fra billetsalget blev stoppet til billetterne bliver refunderet, dvs. til hen omkring 1. juni. Men Teaterkredsen holder nøje øje med at tilbagebetalingerne finder sted - før eller senere. Når vi hører nyt vil vi meddele det her på vores hjemmeside og på vores Facebook side, facebook.com/teaterkredsenmariagerfjord.
Forklaringen ligger desværre også lige for. Siden Nytår er det et meget stort antal arrangementer, kultur og sport, der er blevet aflyst. Vores billetoperatør er en af de største på markedet, så de har haft vanvittig travlt, og vores arrangement er antagelig meget lille i forhold til de andre opgaver billetoperatøren skal løse, og så er vi måske blevet skubbet lidt i baggrunden.
Skrevet af MH, 12-04-2021
Kurv
Læs om sæsonkort & medlemskab
KØB SÆSONKORT FOR 75 KR OG BLIV MEDLEM - MED 20% RABAT
Mine oplysninger