ÆGTE GRØNLANDSK TEATER I ARDEN

Se galleri ÆGTE GRØNLANDSK TEATER I ARDEN

Nyskabende, insisterende og kærligt performanceportræt til og om den moderne, grønlandske mand. Teater Freeze Production og Grønlands Nationalteater viser DEN GRØNLANDSKE MAND, som du aldrig har set ham før.

I scener med musik, dans, monologer, latter og gråd rejser vi ind i hans sind. Det handler om hans identitet, selvforståelse og hans kærlighed til kvinden - den grønlandske og den danske – til sig selv, sin krop, sin seksualitet, sin alder, sine forfædre - og sine børn, sex, politik, livet og døden. Hans forhold til det at være mand.

Forestillingen prøver at komme bag myterne og fordommene og at gøre op med det medieskabte billede og selvbillede, som mange grønlandske mænd bærer rundt på – og give den grønlandske mand et nyt afsæt.

Den Reumertvindende forestilling er bygget på virkelige historier.

Forestillingen er arrangeret af Teaterkredsen Mariagerfjord og spilles i Arden Kulturhus onsdag den 18/5 kl. 19.30. Billetter købes på Teaterkredsens hjemmeside www.tkmf.dk

 

Skrevet af IR, 16-05-2022
Indkøbskurv
Log ind på min kundeprofil
KØB SÆSONKORT FOR 75 KR - OG FÅ 20% BILLETRABAT
Læs om sæsonkort & medlemskab