OPERA I VERDENSKLASSE

Se galleri OPERA I VERDENSKLASSE Foto Niels Reiter
Den stående applaus ville ingen ende tage ved GuidOperas jubilæumsforestillingen torsdag aften (6/10-22) på Hobro Theater, hvor Himmerlands Teater, Hobro Borger- og Håndværkerforening og Teaterkredsen Mariagerfjord i fællesskab sammen med de mange begejstrede gæster fejrede 300 året for dansk teater.
Festaftenen begyndte med bobler og kransekage i teaterfoyeren, hvorefter Himmerlands Teaters direktør og skuespiller Susanne Sangill gik på scenen og holdt en flot festtale og bød hjertelig velkommen til både publikum og aktører og fortalte om alt det, teater er og kan og kan tilbyde.
Operaforestillingen fortsatte i samme spor på scenen med morsomme anekdoter krydret med vidunderlige partier fra den store og berømte operaverden. Alt fremragende og finurligt fremført - og med en stor og festlig grad af humor og professionalisme af Frederikke Kampmann (sopran), Niels Jørgen Riis (tenor) og Guido Paevatalu (baryton) samt Leif Greibe (pianist).
Selvom man er berømt aktør "optræder" alle både før og efter forestillingen sammen med de lokale hjælpere med både opsætning og nedtagning af den smagfulde og enkle scenografi. Et karakteristisk billede på turnescenekunstneres vilkår i dag.
Skrevet af IR, 08-10-2022
Indkøbskurv
Log ind på min kundeprofil
KØB SÆSONKORT FOR 75 KR - OG FÅ 20% BILLETRABAT
Læs om sæsonkort & medlemskab